RESILIENS OG STEDBASERET UNDERVISNING

RESILIENS (eller modstandskraft) er evnen til at håndtere forskellighed (fx alt fra personlige nederlag til større katastrofer), lære af sine erfaringer og dermed blive stærkere. SAMFUNDSMÆSSIG RESILIENS (modstandskraft) er den evne et lokalsamfund har til effektivt at håndtere og lære af forskellighed. For at lære mere i denne artikel: Making the case for community resilience

SOCIOØKONOMISK RESILIENS har til formål at styrke lokalsamfunds evne til at tilpasse sig miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer som en nødvendig del af en bæredygtig fremtid. Konceptet har udmøntet sig i bevægelsen Transition Towns movement der er reaktioner på klimaforandringer og de stadig mindre reserver af billig energi styret af lokale samfundsinteresser. Det er et af de mest succesrige eksempler på, hvordan man lokalt kan arbejde på at gøre folk bevidste om, at de ved at gå sammen kan styrke deres egen bæredygtighed og resiliens, dvs. deres styrke og modstandskraft.

STEDBASERET LÆRING (PLACE-BASED LEARNING (PBL)) er en undervisningsmetode, der bruger alle sider af lokalmiljøet, herunder lokal kultur, historiske og sociopolitiske situationer samt det naturlige og det konstruerede miljø som en integreret læringskontekst (1)

Stedbaseret undervisning er et koncept, der er relevant alle steder, fordi det kæder læring sammen med de særlige karakteristika for mennesker og steder. Undervisningen sætter gang i en proces med social forandring ved at få eleverne til at dykke ned i deres lokale kontekst og dermed få skole og lokalsamfund til aktivt at arbejde sammen.